Taiji -symbolet (Yin-Yang symbolet).
Cirklen er kosmos - som består af modsatrettede men komplementære kræfter, energier som betegnes Yin og Yang
"Travellers amid mountains and streams" Kinesisk landskabsmaleri fra 900-tallet
Yin-Yang filosofien
Den kosmiske orden udgør en helhed, men består samtidig af komplementære modsætninger som forudsætter hinanden og som betegnes Yin og Yang,
som illustreret i det velkendte symbol: Taiji (= 'Det altomfattende').
Yin (sort) repræsenterer jorden, mørket, kulde , det feminine, mens Yang (hvid) repræsenterer himlen, lyset, varme, det maskuline osv.
Ikke bare alle naturens fænomener, men også menneskelivets tilskikkelser, kunne nu beskrives som forskellige kombinationer og grader af Yin-Yang kræfter.
Yin-Yang kræfterne er dynamiske og i stadig indbyrdes bevægelse og forandring.
Daoismen
Det overordnede princip som gennemsyrer kosmos betegnes 'Dao' og oversættes ofte med 'Vejen' ->
ca. 500 f.Kr filosoffen Laozi skriver digtet "Daodejing" som danner grundlag for Daoismen (Taoismen)
Mennekset er kun en del af naturen og kosmos - og skal lære at tilpasse sig naturens rytme og tilværelsens modsatrettede kræfter af Yin- Yang
Det blev aldrig kinesernes mål at finde en mere videnskabelig forklaring på naturens orden,
men derimod at tilpasse menneskelivet til denne højere kosmiske orden.
Statue af Konfutze (551-479 f.Kr.) foran Konfutze templet i BeijingCitater fra Konfutse
Konfucianismen
Filosoffen Konfutse (551-479 f.Kr.) lever i en tid med voldsom social uro og væbnede konflikter mellem de
kinesiske stater (De Krigende Staters Periode).
Konfutzes problem: Hvordan opretholdes en vedvarende social orden, fred og harmoni?
Konfutses svar:
I kosmos / naturen findes en dobbelthed af såvel hirakiske relationer mellem over- og underordnede
og samtidigt en naturlig orden og harmoni.
Den naturlige harmoni som findes i kosmos og naturen kan overføres til mennesket og samfundslivet
Hvordan:
Konfutse finder svaret i historien - hos de noble, uselviske og retfærdige herskerne i det tidlige Zhou-dynasti (ca. 1040 f.kr.)
Gennem ritualer skal normer og traditioner videreføres -
traditioner / normer som sikrer harmonien mellem mennesker og de sociale klasser.
Udgangspunktet for Kongfutse var familien, som det naturlige socale fællesskab.
Her - som i naturen - er der naturlige hierakier (ældre > unge, mand > kvinde, forældre > børn, ældrebror > yngre bror)
Ved at 'kende sin plads' og handle og agere i forhold til hvad der forventes af den enkelte i forhold til dennes plads i hierakiet
kan familiens sammenhold og harmoni sikres.
Disse familiebaserede normer overfører Konfutse til at gælde for samfundet og relationerne mellem samfundets klasser.
Herskeren / kejseren skal - som den gode fader - være et moralsk forbillede for
sine undersåtter og sikre dem fred og retfærdighed. Undersåtterne skal - som den hengivne søn - være lydige og loyale overfor herskeren.
For Kongfutse var mennesker født lige, men kunne gennem
uddannelse (studiet af De Klassiske Værker), eller
ved at efterligne / lære af rollemodeller
(fortidens lærde /filosoffer, faderen, ældre broder, embedsmanden eller herskeren)
udvikle sin personlige - moralske karakter
og dermed skabe forudsætningen for et harmonisk liv, såvel i familien og sociale sammenhænge , som i arbejdet som embedsmand eller hersker.
Konfucianismen handler om hverdagslivet / det verdslige - her er ingen religiøse foreskrifter, det er mennesket ikke Gud der er i centrum.
Konfucianismen fremhæver tålmodighed, pacifisme og kompromiet
(Den Gyldne Mellemvej), respekt for forfædrene, fortiden og traditionen, de ældre og de uddannede / lærde.
Englænderne bruger opium som betalingsmiddel for kinesisk te, silke og porcelæn ->
kineserne beslaglægger englændernes opium -> England erklærer krig mod Kina
Opiumskrigene 1839-42 + 1856-60 = totalt militært nederlag for Kina ->
Kineserne må acceptere de "ulige handelstraktater" og at Kina opdeles i europæiske (inkl. japan + USA) interessesfærer og koncessionsområder
med eksterritorialrettigheder (dvs. udenlandsk - ikke kinesisk lov var gældende)
Selvstyrkelsesbevægelsen: progressive kinesiske guvernører taler for at 'lære af de fremmede'
dvs. tilegne sig europæisk militærteknologi
ca. 8.000 kommunister - herunder Mao Zedong, Deng Xiaoping, Lin Biao, Zhou Enlai m.fl. overlever
og opretter kommunistisk base i Yannan.
Reelt set et nederlag for KKP, men vendes i KKP's historieskrivning til en heroisk sejr.
Japan besætter store dele af Kina - Massakren i Nanjing (2-300.000 civile myrdes).
Folkerepublikken Kina 1949
Kina under Mao - en oversigtLokal stålproduktion i landsbyerne under det Store Spring Fremad -> største menneskeskabte hungersnød
I KKP var - og er der - også forskellige politiske holdninger. F.eks. til hvilke metoder man skulle bruge til at fremme den øko. udv.
Efter Mao var det f.eks. spørgsmålet om hvorvidt man skulle gå med de markedsøkonomiske reformer.
1966 En 'klasseforræder' kritiseres og ydmyges under Kulturrevolutionen
Rødgardister på Tian'anmen 1966
1. okt 1949 - Mao og kommunisterne vinder borgerkrigen og opretter Folkerepublikken Kina
Chiang Kai-sheg og Nationalisterne flygter til øen Taiwan <=> to Kinaer!
Folkerepublikken Kina (fastlandet) og Republikken Kina (øen Taiwan)
KKP magtovertagelse i 1949 = afslutningen af "De 100 års ydmygelser" = Kinas befrielse fra fremmedstyre og gendannelse af et selvstændigt Kina
China A Century of Revolution 1949 - 1976
Planøkonomi efter Sovjettisk forbillede og bistand
Jordreformer -> kollektivisering af landbruget / planøkonomi
1956 Folkekommunerne ( selvforsynende med landbrug og industrivarer )
Fælleskøkkener (=ophævelse af familien som den basale sociale enhed)
1958-61 Det Store Spring Fremad
Mao: "Inden 15 år vil vi overgå England i stålproduktionen" -> 'Socialistisk kappestrid' med USSR
Gigantiske vandindvendingsprojekter - 100 mio. kinesere deltager m. hakker, skovl og bambuskurve
(se foto)
Lokal stålproduktion i baggårdsovne (se foto) ->markarbejdet forsømmes -> faldende høstudbytter ->
Hungersnøden 1959-61 : mellem 30-40 mio. kinesere dør af sult
Mao svækket efter fiaskoen m Det Store Spring ->
1962-66: Genopretningspolitik under Deng Xiaoping + Liu Shaoqi:
økonomiske incitamenter > ideologiske, accept af lønforskelle + resultatløn, markeds økonomi > statslig styring, private jordlodder,
genåbning af frie markeder i landdistrikterne
Deng Xiaoping: "Det er lige meget om katten er hvid eller sort, så længe den bare kan fange mus"
1966- 76 Kulturrevolutionen
MÅL: at bekæmpe den moderate fløj i KKP (Deng Xiaoping, Liu Shaoqi) og deres 'genopretningspolitik'
(= ville fjerne Kina fra Socialismens vej -> kapitalisme)
MIDDEL: Mao mobiliserer mio. af unge studenter
til at kæmpe mod "De Fire Gamle" (trad. , vaner, normer , værdier)
og afsløre 'kapitalistiske medløbere' / revisionister i partiet som havde valgt 'den kapitalistiske vej' ->
aug-dec 1966 afholdes 8 kæmpe massemøder på Tian'anmen pladsen med deltagelse af mere end 10 mio rødgardister
FILM KLIP
1966-68 Unge rødgardister skaber vold og terror i byerne - skoler og universiteter besættes + udenrigsministeriet.
Lovløshed og kaos breder sig i Kina med væbnede kampe mellem forskellige fraktioner af Rødgardister og militæret.
De moderate ledere i KKP ( Liu Shaoqi, Deng Xiaoping) kritiseres og fængsles / udrenses.
Udrensning af øverste ledere 1.22 - 1.26
1969: Hæren sættes ind mod rødgardisterne ->
12-15 mio. unge studenter sendes 'Ned på Landet' for at blive resocialisering hos bønderne!
1972: præs. Nixon besøger Mao
Baggrund: Mao frygter et kommende angreb fra USSR og søger derfor tilnærmelse til USSR's fjende USA
sept 1976 : Mao Zedong dør . Kina er fortsat et af verdens fattigste lande.
Befolkningstallet er vokset fra 530 mio. i 1950 til over 900 mio.
Vurdering af Mao-tiden:
POSITIVT:
Kina genforenet og selvstændigt efter borgerkrigen og japansk besættelse - opgør med udenlandsk imperialisme
større økonomisk og social lighed, ingen korruption,
fællesskab og alles deltagelse i Kinas udvikling
analfabetisme næsten udryddet - bedre basal sundhedstilstand ( lavere børnedødelighed)
NEGATIVT:
ideologi (lighed) > økonomi (vækst) -> fortsat stor materiel fattigdom
et totalitært samfund - hvor KKP kontrollerede og politiserede alle dele af samfundslivet <=> intet civilsamfund
"One man rule" - hvor Mao opnår guddommelig / mytisk status og alene definerer den politiske linje
Maos ide om at klassekampen fortsætter under socialismen => 100.000'er af politiske 'fjender' forfølges, udrenses og fængsles
Deng Xiaoping : Reform og åbning
Reformpolitikken efter 1978
Unge kvinder i Shanghai i begyndelsen af 1980'erne - væk er Mao uniformen og på med krøller og moderne solbriller
Kinas administrative opbygning og princippet i 'partistaten' hvor partiet har indflydelse på alle administrative niveauer
Reformpolitikken i 1980-90'erne medførte en kraftig decentralisering = øget øko ansvar og selvstændighed til provinserne i forhold til centralmagten i Beijing
1978-79 Demokratimuren i Beijing med Wei Jingshengs krav om den '5. modernisering' (demokrati) -
Dengs reformpol. kendes også som de 4 moderniseringer af landbruget, industrien, forsvaret og videnskaben.
jan 1979 Deng Xiaoping i USA. USA opretter fuld diplomatisk relationer med Kina.
Efter Dengs hjemkomst fra USA lukkes Demokratimuren
Etbarns politikken
Møder stigende fordømmelse fra Vestem / USA for at være et fundamentalt brud på menneskerettighederne
1980-83 Kollektivlandbruget og folkekommunerne opløses ->
Særlige Økonomiske Zoner oprettes i SV. Kina og udbredes senere til hele landet.
med fri adgang for udenlandske investeringer, billig arbejdskraft og byggegrunde, frie toldregler og få miljø og arbejdsmarkedsbestemmelser.
Tidligere kollektive fremstilling og service erhverv overtages af private <=> eksplosiv vækst
i mindre fremstilling- og service virksomheder på land og i byerne
Et vigtigt element i reformpolitikken var en kraftig "decentralisering", dvs. at Beijing afgav økonomisk ansvar og beslutningsmagt til provinsregeringerne
Politisk liberalisering -> Vestlig kulturpåvirkning - dyrkelse af Vesten blandt unge og intellektuelle.
en genoplivning af 'ånden' fra 4. Maj Bevægelsen i starten af 1920'erne
Fang Lizhi holder foredrag om den 'Totale Vestliggørelse' på Kinas universiteter -> studenterdemonstrationer vinteren 1986-87 for demokratisering.
Kilde
1987-88: Kulturfeberen i de akademiske miljøer ; kritik af den kinesiske kultur (konfucianismen) som det årsag til Kinas underudvikling.
I sommeren 1988 - TV-serien 'Heshang' breder kulturkritikken ud til den brede offentlighed.
Kilde
Reformpolitikkens elementer:
MÅLSÆTNING:
at øge kinesernes materielle levestandard gennem øget økonomisk vækst
at modernisere Kina til en moderne industrination - og på langt sigt en stormagt (igen)
MIDLER:
Åbning af Kina: Et opgør med årtiers international isolation /selvforsyningspolitik -> Særlige Økonomiske Zoner - som forsøgslabartorier for udenlandske investeringer og markedsøkonomi ->
teknologioverførsel / modernede forretningsmetoder ->
industrialisering og eksport af masseforbrugsvarer (tøj, fodtøj, sportsudstyr, elektronik m.v.)
Gradvis afvikling af planøkonomien -> indførsel af markedsøkonomi
Afkollektivisering af landbrug og mindre produktions- og servicevirksomheder ->
Decentralisering: dvs. at provinsregeringerne fik øget økonomisk ansvar og beføjelser, til at gennemføre
en politik som skabte økonomiske udvikling og vækst .
Det samme skete gradvist i forhold til de store statsejede virksomheder (SEO'ere), som skulle drives efter moderne, markedsmæssige vilkår,
og dermed blive konkurrencedygtige og uafhængige af statslige tilskud
Etbarnspolitikken - for at forhindre at den økonomiske vækst blev 'ædt op' af en eksplosiv befolkningstilvækst ( de store børneårgange fra 1960'erne)
RESULTATER:
årlig økonomisk vækst på > 10 % siden 1980
700 mio.- kinesere løftet ud af absolut fattigdom
> 500 mio kinesere er flyttet fra land til by (urbanisering)
Stigende korruption blandt lokale embedsmænd og partiledere
Stigende social, økonomisk og regional ulighed
Voldsom miljøforurening og miljøødelæggelse
Svækkelse af centralregeringen i forhold til øko. stærke kystprovinser
Kina som 'Verdens fabrik'
Stigende ældrebyrde ( antal ældre > antal børn og unge )
Efter 2008 - Kina som vigtigste 'motor' for verdensøkonomien
Planøkonomi kontra markedsøkonomi
Planøkonomi
Målsætning: At opnå en samfundsmæssig kontroleret og retfærdig fordeling af ressourcer, varer og tjenesteydelser
Middel: Alle produktionsanlæg ( jord, fabrikker og servicevirksomheder) er statsejede
Staten opsætter produktionsmål for de enkelte virksomheder / sektorer
Staten fastlægger priser på råvarer, færdigvarer og detailpriser
Staten står for distribution og salg af varer og tjenesteydelser
Problemer:
Manglede konkurrence mellem producenter (statsejede virksomheder mv.) -> manglende produktudvikling (kvalitet), dårlig ressourceudnyttelse (spild)
<=> alt for store produktionsomkostninger (= spild af ressourcer )
Produktionen afspejler ikke nødvendigvis forbrugernes behov
Bureaukrati og kæmpe ressourceforbrug ( arbejdskraft ) på planlægning af vareproduktion og distribution
Markedsøkonomi
Produktionen af varer og serviceydelser er styret af markedet (efterspørgslen)
Prisen på varer og tjenesteydelser er styret af markedsmekanismerne ( udbud og efterspørgsel)
Konkurrencen mellem producenterne ( af varer og tjenesteydelser) nødvendiggør løbende produktudvikling og innovation
Optimal udnyttelse af ressourcer (kapital, arbejdskaraft og jord)
Problemer:
"Har du penge kan du få - har du ingen må du gå" <=> høj grad af økonomisk ulighed
Risiko for monopoldannelse = meget store virksomheder ( f.eks. Google , Microsoft etc) får monopollignende status - hvorved konkurrencen ikke
er fri.
Produktion af varer og tjenesteydelser alene styret af profitmotivet - dvs. at tjene penge til producenterne og ikke af egentlige samfundsmæssige behov.
1989: Tian'anmen demonstrationeren
Studenterledere overdrager deres 'bønskrift' (krav) til partiledelsen.
Ubevæbnede soldater på vej til Tian'anmen, stoppes af demonstranterne, som appelerer til dem om ikke at kæmpe mod folket.
Vejblokader opsat af beboere og demonstraneter på en indfaldsvej til Tian'anmen i centrum af Beijing.
1989 - Kommunister i stater i Østeuropa væltes men KKP bevarer magten i Kina
Scenen med den såkalte 'tank-mand' som stopper en kollonne af militæretanks tæt ved Tian'anmen pladsen dagen efter at militæret havde ryddet pladsen efter 7 ugers demonstrationer
Skarp fordømmelse af Kina fra Vesten -> Nedfrysning af øko. og kulturelle relationerne mellem Kina og Vesten
Måske en advarsel til de kommunistiske ledere i Østeuropa .... ->
fredelige afvikling af komm. i Østeuropa
Styrkelse af de reformkritiske / konservative i KKP-ledelsen
(<=> svækkelse af Deng Xiaoping / reformpolitikken).
Ser kommunismens fald i Østeuropa og senere Sovjetunionens sammenbrud (dec. 1991) = en advarsel om hvad reformpolitikken kan føre til !
Kina i 1990'erne
Kinas økonomiske udvikling - Udviklingen i BNP 1952-2005
Den økonomiske vækst tager særlig til efter 1992 - hvor reformpolitikken (markedsøkonomien) udbredes til store dele af det kinesiske samfund. Herunder industrien, boligmarkedet, aktiehandel
dec. 1991 - Sovjetunionen går i opløsning -> 16 individuelle nationastater
kort
Den kinesiske ledelses største frygt = Kinas opløsning i en lang række konkurrerende nationalstater
("Balkanisering"). ->
Deng Xiaoping: Kina ( og KKP's magtmonopol) kan kun overleve hvis reformpolitikken genoptages med fornyet styrke ->
øvrige ledelse bakker op.
1992: Partiledelsen godkender begrebet "Socialistisk markedsøkonomi" (i vesten set som en selvmodsigelse)
Reformer rammer nu også de store statsejede industrier ( SEO) under mottoet "Grib de store, lad de små falde".
Store strategisk vigtige industrier ( kraftværker, stålværker, energiforsyning, finans og kommunikation) forblev statsligt ejede,
øverige mindre industrier, som ikke kunne klare sig i den fri konkurrence, måtte lukke. -> 40-50 mio. arbejdsløse
Privatisering af boligmarkedet -> byggeboom . Lokale myndigheder sælger byggegrunde til industri og boligprojekter -> korruption.
Vestens kritik af Kina (Massakren på Tian'anmen , m.v. ) -> stigende kinesisk nationalisme , genoplivelse af Kinas tidlige historie ,
herunder Konfucianismen som nu officielt fremhæves som en grundlæggende kulturarv for Kina
Kina i det 21. århundrede
2001 blev et vendepunkt såvel i vesten som i Kina
2008 blev endnu et vendepukt i vest og i øst. Finanskrisen startede en økonomisk krise i vest og
Kinas betydning for verdens økonomien blev nu tydelig for alle. Kinas investeringer i udlandet - ikke mindst i Afrika og Latinamerika investerede kineserne nu i råstofudvinding m.v
men også i Vesten (Europa og USA) kom kinesisk kapital nødstedte virksomheder til hjælp.
2001 dec. Kina optages i frihandelsorganisationen WTO.
Kina omtales nu som 'Verdens fabrik'.
2002 Hu Jintao ny generalsekretær for KKP og præsident for Folkerepublikken Kina.
2003 SARS - epedemien (fugleinfluenza) -> afslører mangler i det offentlige sundhedssystem
Voksende social og økonomisk ulighed mellem :
fastboende byboere og de ca 250 mio. migrantarbejdere,
mellem land og by,
mellem kystprovinserne og indenlandske / vestlige provnser
Enorme miljøproblemer (forurening af vand, luft og jord)
2008 marts - Oprør i Tibet - slås ned af militæret
1949-71: Gensidigt fjendskab Ingen diplomatiske forbindelser med Kina. Taiwan repræsenterer Kina i FN
1972: USA's præsident Nixon besøger Mai i Beijing ->
Genoprettelse af diplomatiske forbindelse (taktisk samarbejde vendt mod USSR )
Kina overtager Taiwans plads i FN og permanent plads i FN's sikkerhedsråd
1979 Deng Xiaoping besøger USA
1980'erne : Kina's langsomme integration i multilaterale organisationer, som Verdensbanken, Internationale Valutafond (IMF) m.v.
1989 - 1990'erne: USA / Vesten kritik af Kina for mangel på demokrati og overholdelse af menneskerettighederne
to holdninger: 1) boycut / kritiser Kina , eller 2) samarbejde -> påvirke Kina i demokratisk retning ?
2001 -> Kina som attraktivt investerings- & forretningsmarked for USA / Vesten -> 'outsourcing' af produktion til Kina
<=> samarbejdende sameksistens
2008 -> Kinas voksende økonomiske betydning
+ Kinas opkøb af vestlige virksomheder / teknologi
+ Kinas stigende investeringer (=indflydelse) i udviklingslandene ; Afrika, Latinamerika og Sydøstasien
⇩
Den kinesiske trussel:
2011: Kina verdens næststørste økonomi efter USA ->
En trussel mod USA som unipolær (dvs. eneste) supermagt !
Thykidids fælde = Når en ny opstigende stormagt truer den eksisterende stormagt -> risiko for krig (jvnf. Tyskland -> England)
2012: Xi Jinping - Styrkelse af partiet og de centrale myndigheder i Beijing i forhold til provinserne ->
tolkes som en øget autoritær udvikling
'Den Kinesiske Drøm' = at genskabe Kinas tidligere storhed
Udviklingsprogrammet: 'Kina 2025'
2016 : præs. Donald Trump -> kritik af Kina for :
at stjæle amerikanske arbejdspladser
unfair handelspraksis (beskytter eget marked med restriktioner overfor udenlandske investeringer)
stjæler / kopierer vestlig teknologi ( intellektuelle rettigheder)
militær oprustning i det Sydkinesiske Hav
2018 Præs. D. Trump starter handelskrig mellem USA - Kina