Indvandring i Danmark efter 1945

• 1956: ca. 1.000 ungarnske flygtninge til Danmark, efter USSR's invasion af UNgarn
• 1967: mangel på arbejdskraft i Danmark -> de første gæstearbejdere ankommer til Danmark fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien efter invitation fra danske arbejdsgivere
• 1970 'er de første flygtninge fra militærdiktaturer i Chile, Grækenland, Spanien og Portugal
• 1973 : oliekrisen / økonomisk krise -> arbejdsløshed ->

  dansk stop for fri indvandring af arbejdskraft

  Antallet af gæstearbejdere / fremmedarbejdere var i 1973 ca. 12.000

• Gennem familiesammenføringer var antallet i 1978 steget til 35.000.
  Hertil kom ca. 10.000 flygtninge

Indvandring ca 1980 - 2000

• Karakteristisk for indvandringen i 1980-90'erne , er en stigende indvandring fra ikke-europæiske lande, først og fremmest Mellemøsten og i mindre grad Afrika.
• 1983: Ny Udlændingelov til afløsning af loven fra 1952. Den nye lov garanterede flygtninge og indvandreres retsikkerhed m.v. Den mest liberale Udlændingelovgivning i Europa på den tid
• 1984-86: et stigende antal flygtninge fra Sri Lanka (tamilerne) og Mellemøsten ( Iranske revolution 1979, krigen mellem Iran-Irak 1980-88 og borgerkrig i Libanon )

  Antal asylansøgere 1983: 332, 1984: 4.312 og 1985: 6.637 og stigningen fortsatte i 1986.

• 1991-97: En voldsom stigning i flygtningestrømmen fra borgerkrigen i Ex-Jugoslavien + Somalia
• 1993: Den såkaldte 'Tamil-sag' fører indirekte til regeringsskifte, da den borgerlige Poul Schlüter-regering træder tilbage og Poul Nyrup Rasmussen (Soc.dem) får regeringsmagten.
• 1980 - 90'erne - En række Socialdemokratiske borgmestre i omegnskommunerne på vestegnen klager over stigende integrationsproblemer med de stadig flere indvandere. Men problemerne afvises på Christiansborg.
  På venstrefløjen og hos Socialdemokratiet og de Radikale vil man ikke tale om intgrationsproblemer.
  
• 1995: Dansk Folkeparti stiftes ( udløber af Fremskridtspartier) med Pia Kjærsgaard som leder.
  Partiet markerer sig som stærkt indvandrerkritisk og ser indvandringen af muslimer som en trussel mod dansk kultur.
• 1. jan 1999 Integrationsloven vedtaget året før trædder i kraft.

  §1. Lovens formål er gennem en integrationsindsats at:
  1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
  2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende, og
  3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Loven var den første samlede plan for hvordan flygtninge og familiesammenførte skulle modtages i Danmark. Hovedpunkterne var følgende:

  • Flygtninge og indvandrere, der er fyldt 18 år, skal deltage i et program, der varer tre år.
    
  • Det indbefatter blandt andet danskundervisning og samfundsforståelse samt aktivering.
    
  • Kurset skal have en varighed af gennemsnitligt mindst 30 timer om ugen.
    
  • For dem, der deltager og ikke kan forsørge sig selv, udbetales en introduktionsydelse svarende til kontanthjælpens størrelse.

• 2001 oprettedes Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

  Betingelserne for at opnå asyl eller familiesammenføring blev strammet
  Venstreregeringen under Anders Fogh Rasmussen m. Dansk Folkeparti som støtteparti, gennemfører en stramning af udlændingepolitikken . Blandt andet med 24-års reglen.

  Indvandrerpolitikken dominerer den politiske debat i Danmark.

• 9/11 2001 : WTC angrebet -> Krigen mod terror ->
  Terrorangreb i Europa skærper debatten om islam
  Islam bliver sammenkædet med terrorisme.

  Stort set alle partier diskuterede ivrigt indvandring, islam, terrorisme, familiesammenføringer, integration og kulturforskelle, og de fleste partier lagde op til stramninger af lovgivningen på udlændingeområdet

• Tørklæde-debatten dukkede op igen og igen efter år 2000. Det handlede i de første år om arbejdsgiverens ret til at nægte medarbejdere at bære tørklæde. Et udbredt synspunkt var at tørklædet var et religiøst muslimsk symbol og et symbol på de muslimske kvinders undertrykkelse.

  I de senere år har det været debatten om et forbud mod Niqab / Burkaen -> maskeringsforbud

• Krigen i Afghanistan (2001->), Irak (2003 ->)sender flere flygtninge mod Europa og Danmark
• 2004: EU's udvidelse med 10 østeuropæiske lande
• 2005 sept. De såkaldte 'Muhammed tegninger' i Jyllandsposten -> diplomatisk krise i f.h.t. Mellemøsten
• Stadig stramning af regler for Familiesammenføring og flygtninge:
  Startløn / integrationsydelse, danskkurser , statsborgerskabs prøver m.v.

• 2011 Det Arabiske Forår Regimeændringer i Tunesien, Libyen, Egypten og Yemen
  Vestlig koalition angriber Libyen -> Gadaffi's fald og politisk kaos (=åbne grænser)
• 2011 Borgerkrigen i Syrien -> mio. af flygtninge mod Europa / Bådflygtninge
• Stigende antal terrorangreb i Europa

  15. februar 2015, Omar El-Hussein angriber en café og synagogen i København og dræber to civile og sårer fem politibetjente

• 2014: studie viser at danske udgifter til indvandrere og flygtninge udgør 16,6 mia. kr årligt. kilde
• 2015 6.sept De første strømme af flygtning / migranter krydser den danske grænse og går via motorvejene mod Sverige.
• 2016 - Stort set alle partiet i Folketinget accepterer nu, at antallet af indvandere / flygtninge har betydning for hvorvidt integrationen vil lykkedes !

• 1. jan 2017 var der 570.000 Indvandere + 170.000 efterkommere ( I alt 740.000) i Danmark, svarende til c. 13 % af befolkningen.

  Heraf udgør indvandere fra ikke-vestlige lande ca. 333.000 og deres efterkommere ca. 144.000 (se tabel)

• For de 16-64 årige ikke-vestlige indvandere er beskæftigelsesfrekvensen ( % af indvandere med arbejde) kun på 53 % for mændene og 45 % for kvinderne i 2015.
  For danske mænd er beskæftigelsesfrekvensen ca. 78 %

  Særlig lav beskæftigelsesfrekvens findes hos indvandere fra Irak, Libanon, Somalia, og Syrien .

• Indvandere og efterkommere får lavere karakterer ved Folkeskolens afgangspårøver end danske børn.

  Karaktergennemsnittet (2012-2016) var for danske drenge 6,7 og 7,4 for pigerne.
  De tilsvarende niveauer for de ikke-vestlige efterkommere er 5,3 og 5,9.
  Også for børn af efterkommere (3. generation) er karktergennemsnittet 5,6 for drengene og 6,3 for pigerne

• Flere indvandere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse.

  Ikke vestlige indvandere udgør 8 % af befolkningen mellem 16-64 år,
  men de udgør 11 % af de der er på offentlig forsørgelse og 21 % af alle kontanthjælpsmodtagere.

• Kriminalitet blandt mandlige ikke-vestlige indvandere er 35 % højere end for danskerene, og for mandlige efterkommere af ikke-vestlige indvandere hele 145 % højere end for danskerene.

¹ ) Alle tal efter Danmarks Statistik Indvandrere i Danmark 2017