Den historisk analyse

Kronologien

I den historiske analyse - f.eks af indvandrerdebatten i Danmark, er det nødvendigt at have et overblik over emnets udvikling over tid.

Vi skal altså som det første have et kronologisk overblik med årstal og vigtigste begivenheder.

Når kronologien er særlig vigtig er det fordi vi gerne vil kunne sige hvad der er årsag og konsekvens i rækken af historiske begivenheder.

Hvis begivenhden 'X' kommer før 'Y' , så KAN 'X' være årsag til begivenheden 'Y', men behøver ikke at være det. Det må vi undersøge i analysen.
Omvendt er det klart, at hvis begivenheden 'Y' kommer før 'X', så kan 'X' IKKE være årsag til 'Y'. Faktorernes (begivenhedernes ) orden er altså særlig vigtig i historiefaget.

Årsagsforklaringer

I den historisake analyse vil vi jo gerne prøve at forstå og forklare den historiske udvikling. F.eks. stramningerne i dansk indvandrer- og flygtningepolitik.

For overhovedet at kunne sige hvad der kan være årsag og virkning i den historiske analyse er kronologien som sagt helt nødvendigt.

I spørgsmålet om udviklingen i dansk indvandrer- og flygtningepolitik kan man anvende forskellige årsagsforklaringer.

1. På den ene side kan man pege på enkeltpersoner, politikkere og meningsdannere og se på hvilken indflydelse de har haft på den historiske udvikling.

   Man vil måske fremhæve Fremskridtspartiet og Mogens Glistrups syn på indvandrerne og senere Dansk Folkeparti under Pia Kjærsgaards ledelse. Man kan antage at det var deres syn på indvandere og særligt muslimske indvandrere, som kom til at præge dansk udlændingepolitik.

   En sådan historisk analyse vil man sige er udtryk for en idealistisk historieopfattelse

2. Men man bliver også nød til at se på hvilke begivenheder i Danmark og i verden omrking os, som kan have påvirket deres syn på de muslimske indvandere.

   Man vil her tale om nogle mere grundlæggende eller strukturelle årsager til f.eks. ændringer i udlændingepolitikken.
   Sådanne strukturelle forklaringer, kunne f.eks. være en markant ændring i befolkningens etniske sammensætning, stigende flygtningestrømme til Europa, en stigende politisk højredrejning i de vestlige samfund osv.

3. En anden type af årsagsforklaringer kan være de økonomiske konjunkturer.

   Her kan man f.eks. tale om højkonjunkturen i 1960'erne og det heraf stigende behov for ekstra arbejdskraft som førte til at gæstearbejderne blev inviteret til Danmark.

   Omvendt betød oliekrisen i 1973 og den efterfølgende lavkonjunktur med stigende arbejdsløshed, at man (ikke mindst fra fagbevægelses side) så mere kritisk på en fortsat fri indvandring og opfattende gæstearbejderne ( fremmedarbejderne) som billige konkurrenter til de færre job.

4. Andre tilgande til emnet - udlændigepolitik og kulturmøder , kunne være at se nye kulturelle - politiske strømninger i de vestlige samfund. Her kan man tænke på den globalisering som har fundet sted i de sidste 20-30 år.

   Globaliseringen har mange steder delt vandene , i den forstand af nogle befolkningsgrupper ( ofte de bedst uddannede) er positive overfor globaliseringen , mens andre (ofte ufaglærte eller lavere uddannede) ser globaliseringen som en trussel mod deres jobmuligheder, og måske også som en trussel mod danske traditioner og dansk kultur i bredeste forstand.

   Reaktionen herpå er ofte en stigende skepsis overfor det multietniske og multikulturelle samfund, og et ønske om at værne og beskytte den danske / vestlige kultur - hvilket man kan betegne som en øget nationalistisk tankegang.

Udløsende og bagvedliggende årsager

I denne type årsagsforklaringer skelner man mellem nogle umiddelbare / udløsende årsager til en begivenhed / politisk beslutning eller lign. , og mere grundlægginde eller bagvedliggende (struktuelle) årsager.

1. eksempel

Et ofte anvendt eksempel herpå er når man skal forklare udbruddet af 1. Verdenskrig.

• Her anvendes attentatforsøget på den Østrig-ungarnske tronfølger i Sarajevo ( "Skudet i Sarajevo") i sommeren 1914 som den udløsende eller umiddelbare årsag til krigen udbrud.

• En mere grundlæggende analyse vil pege på strukturelle og økonomiske forhold i Europa i starten af det 20.årh. Ikke mindst Tysklands militære oprustning , indgåelse af militær alliancer og Tysklands industrielle udvikling, som truede England og Frankrigs dominerende økonomiske rolle i den tids Europa - og i verden for den sags skyld.

2. eksempel

Vedrørende den Amerikanske uafhængighedskrig .

• Den udløsende årsag var The Boston Tea-party - hvor amerikanerne konfiskerer og destruerer importeret engelsk te fra et skib i Bostons havn
• Den bagvedliggende årsag var lang tid utilfredshed med den engelske toldpolitik overfor kolonierne i Nordamerika. Ameriknerne betalte toldafgifter til London, men havde ingen indflydelse på lovgivning m.v. i det engelske parlament. ("No taxasation, without representation")

3. eksempel

Vedrørende demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (Tian'anmen) 1989.

• Udløsende årsag - spontane mindehøjtideligheder i forbindelse med tidligere partileder Hu Yaobangs død
• Bagvedliggende årsager: Reformpolitikken efter 1978 -> Økonomiske vækst i 1980'erne -> øget social ulighed, inflation og vestlig kulturpåvirkning i et mere åbent og liberalt politisk klima, herunder Fang Lizhi's foredrag på universiteterne om "den totale vestliggørelse" (= demokratisering).

4. eksempel

Vedrørende Beatlesmania og ungdomsoprøret i 1960'erne

• Beatles (fremtræden, musik, tøjstil = normbrud) som banebrydende og udløsende årsag til den nye ungdomskultur i 1960'erne
• Bagvedliggende årsager: De store ungdomsårgange fra slut 1940'erne, den økonomiske højkonjunktur (også de unge har flere penge), kulturpåvirkning fra USA (jazz, soul, rock, Elvis), nye medier (grammafonpladerne, tidsskrifter for unge, musikradio) udbreder musik og ungdomskulturen.

5. eksempel

Stramninger i dansk flygtninge og indvandrerpolitik

• Udløsende - Mogens Glistrup og senere Pia Kjærsgaard anlægger en kritisk eller hadefuld tone i indvandrerdebatten
• Bagvedliggende årsager: stignede flygtningestrømme mod Danmark -> stigende integrationsproblemer i indvandrergettoer, den oplvede virkelighed i gettoområderne KONTRA politiske-ideologiske humanistiske idealer på Christiansborg etc.