Vi skal altså som det første have et kronologisk overblik med årstal og vigtigste begivenheder.
Når kronologien er særlig vigtig er det fordi vi gerne vil kunne sige hvad der er årsag og konsekvens i rækken af historiske begivenheder.
Hvis begivenhden 'X' kommer før 'Y' , så KAN 'X' være årsag til begivenheden 'Y', men behøver ikke at være det. Det må vi undersøge i analysen.
Omvendt er det klart, at hvis begivenheden 'Y' kommer før 'X', så kan 'X' IKKE være årsag til 'Y'. Faktorernes (begivenhedernes ) orden er altså særlig vigtig i historiefaget.
For overhovedet at kunne sige hvad der kan være årsag og virkning i den historiske analyse er kronologien som sagt helt nødvendigt.
I spørgsmålet om udviklingen i dansk indvandrer- og flygtningepolitik kan man anvende forskellige årsagsforklaringer.
Man vil måske fremhæve Fremskridtspartiet og Mogens Glistrups syn på indvandrerne og senere Dansk Folkeparti under Pia Kjærsgaards ledelse. Man kan antage at det var deres syn på indvandere og særligt muslimske indvandrere, som kom til at præge dansk udlændingepolitik.
En sådan historisk analyse vil man sige er udtryk for en idealistisk historieopfattelse
Man vil her tale om nogle mere grundlæggende eller strukturelle årsager til f.eks. ændringer i udlændingepolitikken.
Sådanne strukturelle forklaringer, kunne f.eks. være en markant ændring i befolkningens etniske sammensætning, stigende flygtningestrømme til Europa,
en stigende politisk højredrejning i de vestlige samfund osv.
Her kan man f.eks. tale om højkonjunkturen i 1960'erne og det heraf stigende behov for ekstra arbejdskraft som førte til at gæstearbejderne blev inviteret til Danmark.
Omvendt betød oliekrisen i 1973 og den efterfølgende lavkonjunktur med stigende arbejdsløshed, at man (ikke mindst fra fagbevægelses side) så mere kritisk på en fortsat fri indvandring og opfattende gæstearbejderne ( fremmedarbejderne) som billige konkurrenter til de færre job.
Globaliseringen har mange steder delt vandene , i den forstand af nogle befolkningsgrupper ( ofte de bedst uddannede) er positive overfor globaliseringen , mens andre (ofte ufaglærte eller lavere uddannede) ser globaliseringen som en trussel mod deres jobmuligheder, og måske også som en trussel mod danske traditioner og dansk kultur i bredeste forstand.
Reaktionen herpå er ofte en stigende skepsis overfor det multietniske og multikulturelle samfund, og et ønske om at værne og beskytte den danske / vestlige kultur - hvilket man kan betegne som en øget nationalistisk tankegang.