Den mest traditionelle historieformidling er vel den 'politiske historieskrivning'. Her lægges vægt på at berette om konger og statsmænd og deres beslutninger og konsekvenserne heraf.
Den historiske udvikling bliver således set som et resultat af enkelt individers politiske ideer og handlinger.
Eksempel på politisk historie kan være de danske kongers historie, eller danske regeringer efter 1950.
Den økonomiske historie fortælling vil ofte lægge vægt på 'strukturelle forhold' i samfundet. Altså nogle grundlæggende økonomiske strukturer som forandres og dermed påvirker samfundsudviklingen.
Samtidigt kom også familie-historien og hverdagslivet (levevilkår) i fokus hos mange nye historikere.
Et andet aspekt som er blevet populært i de seneste 50 år er 'Mentalitets-historien'. Her søger historikerne at forstå og skildre hvordan mennesker i forskellige perioder har forstået og opfattet sig selv og omverdenen.
Historikerne vil ofte søge efter hvad der er historiens 'drivkræfter' , altså hvilke forhold der betinger ( skaber) den historiske udvikling og forandringerne i samfundet. De forskellige tolkninger af historien kan således repræsentere forskellige historiesyn eller historieopfattelser.
Meget generelt kan man skelne mellem følgende historieopfattelser:
Historiens 'motor' eller drivkraft kan her fremstilles som de ideer , ideologiske holdninger og værdier som aktøren(e) repræsenterer.
Historiens drivkraft vil her ses som en klassekamp mellem samfundets dominerende klasser, og resultatet af denne klassekonflikt kan blive revolutionære sociale, politiske og øko-nomiske omvæltninger .
Drivkræfterne i den historiske udviklingsproces bliver her den teknologiske udvikling. Hvorimod de politiske , kulturelle og ideologiske forhold ses som sekundære i forhold til de materielle forhold.
Du skal i det følgende se eksempler på de forskellige historieopfattelser.
Prøv at placere de tre tekster i forhold til de forskellige historiesyn….
Hvem tror du er ophavsmand til teksterne…. ?
..…så frembringer historien dog nødvendigt i det hele en højere og ædlere forestilling om den menneskelige natur, vi alle deler … med ét ord: den levende historie, der mindes de dådfulde og stiller os det forbigangne storværk lyslevende for vores øjne, den vækker og udvikler med nødvendighed tanken om det vidunderlige, det udødelige , det guddommelige i menneskenaturen, ikke som en tom indbildning, men som en sand virkelighed, der beviser sig selv……hvad jeg nu vil forsøge er at overtale især den studerende ungdom til at skænke menneskelivet og dets historie spændt opmærksomhed, ikke for en eksamens eller et levebrøds skyld, og ej heller for at skrive en bog herom, men for selv til indvortes brug at have gavn deraf, for at føle sig æret og hævet ved delagtighed i dette vidunderlige menneskeliv…
Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie. Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult , snart åbenlyst - ført en uafbrudt kamp. En kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang…. Det moderne borgerlige samfund har ikke ophævet klassemodsætningerne.
Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der står direkte i modsætning til hinanden : Bourgeoisiet og Proletariatet … De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkere og bønder, alle disse klasser synker ned i proletariatet… Med storindustriens udvikling bliver også selve grundlaget for bourgeoisiets måde at producere og tilegne sig produkterne på slået bort under det. Det producerer først og fremmest sine egne banemænd. Bourgeoisiets undergang og proletariatets sejr er lige uundgåelige.
"At lære" historie betyder at søge og finde de kræfter , der som årsager fører til de virkninger, vi se for vore øjne som historiske begivenheder. Kunsten ved at læse såvel som at lære er også her: At huske det væsentlige , glemme det uvæsentlige… Netop ved historieundervisningen må der foretages en forkortelse af stoffet. Hovedværdien ligger i erkendelsen af de store udviklingslinjer. … man lærer historien for i den at erhverve sig en læremester for fremtiden og ens egen nations trivsel.
Det er formålet , og historieundervisningen er kun et middel hertil …. Det er for øvrigt en national stats opgave at drage omsorg for, at der endelig bliver skrevet en verdenshistorie, i hvilken racespørgsmålet hæves op til en dominerende stilling …. Historien viser med forfærdende tydelighed , at hver gang arierne blander sig med lavere folke-slag bliver resultatet kulturbærernes undergang…