Europas vugge

I årene fra ca 600 til 300 f.kr udvikles i det græske område en kultur som kommer til at præge og forme Europas videre kulturelle udvikling.

I de græske bystater (Polis) udvikler grækerne:

• Naturvidenskaberne (naturfilosofi)
• Demokratiet (folkestyret)
• Arkitektur (Templer - Parthenon i Athen)
• Skulpturer (Zeus | Venus fra Milet | diskoskaster
• Teater - komedien og tragedien Herodion teater
• Digtning (f.eks. Homer: Odysseen og Illiaden )
• Filosofi (f.eks. Sokrates, Platon og Aristoteles)

klasssike værker som siden har nydt beundring og dannet skole for det øvrige Europa.

Periodisering

Udviklingen af den græske kultur og civilisation opdeles almindeligvis i følgende perioder:

• Minoriske kultur, ca. 3000-1600 f.kr.
  Kreta - Knossos , linar-b skrift
• Mykenske kultur , ca. 1600-1100 f.kr.
  Peleoponnes - Mykene
• De mørke århundreder , ca. 1100-700
  Ingen kilder - mykenske kultur bryder sammen
• Arkaiske (oprindelige) kultur 700-500
  Homers digte, græske bystater, koloniseringen
• Klassisk tid ca. 500-300 f.kr.
  Krigen mod Perserne, Perikles og Athens genopbygning , Akropolis, Folkestyret . Krigen mod Sparta 431-404 f.Kr.( demokrati <-> militærdiktatur)
• Alexander D. Store
  Erobrer Perserriget (334-331 f.Kr.)
• Hellinismen - en sammenblanding af græsk og orientalsk kultur

Det græske område

De geografiske forhold i det græske område har uden tvivl haft betydning for den kulturelle udvikling.

Området er bjergrigt og består af hundredvis af øer med gode naturhavne. Byerne i dalstrøgene og ved kystsletterne har ligget isoleret fra hverandre, og stort set al færdsel er sket over vand.

Helt modsat flodkulturene var det her ikke praktisk muligt at underlægge store områder under en hersker - og samtidigt lå det græske område åbent for påvirkning og angreb udefra.

Jernalderen (1200-800 f.Kr.)

Paladsbyggeriet som kendes fra Knossos og Mykene ophører

Antallet af boboelsespladser svinder, handelsforbindelser syntes at ophøre, og byerne har levet mere isoleret end tidligere

Tidligere tiders familiegravpladser , sytes at afløses af individuelle gravpladser og med mindre gravudstyr end tidligere.

Perioden kendes derfor almindeligvis som 'De Mørke Århundeder' fordi kilder hertil er få.

Men grækerne lærer at arbejde med jern , og dermed er græsk jernalder startet.

Oraklet i Delfi

Den vigtigste helligdom i det græske område. Amfi-teater i Delfi hvor enkeltpersoner og bystater søger råd hos oraklet. Orakelsvar tolkes af præstinde .

Olympiaden

Olympiaden fra 754 f.kr i Olympia hvert 4. år - fredspligten

Legene indledes med religiøse processioner og ofringer til guderne. Kun deltagelse af mænd optræder nøgne under konkurrencerne.

Homer

De ældste græske tekster, Illiaden og Odysséen, tilskrives Homer, men usikkert hvornår de er nedskrevet mellem 700- og 500-tallet)og hvem Homer egentlig var..?

• Iliaden forgår under Den Trojanske Krig. Den trojanske prins Paris 'stjæler' den skønne Helene, som var dronning i Sparta og gift med kong Menelaos, og bringer hende til Troja.

  Kong Menelaos og hans bror Agamemnon, konge af Mykene, sender en hær mod Troja for at befri Helene. Efter 10 års belejring erobrer grækerne Troja , befrier Helene og brænder byen ned.

  Iliaden handler dog ikke om dette, men om den græske helt Achilleus og balanden omkring hans kvinde som Agamemnon har frataget ham.

• Odysseen Handler om den græske helt, Odysseus rejse tilbage fra krigen i Troja og hjem til øen Ithaka, hvor hans hustru Penelope venter ham.

  Men rejsen bliver lang og farefuld , Odysseus møder alverdens farer og forhindringer på sin vej (nymfen Kalypso, kyklopen Polyfen, troldkvinden Kirke m.v.) Efter 20 år vender han endelig hjem til Penelope.

Græske bystater

De græske bystater (Poleis) opstår - ældste kendte fra ca 650-600 f.kr . Det græske område omfattede ca 1500 bystater. De største af bustaterne var Athen og Sparta.

I bystaterne fandtes forskellige styreformer nemlig:

• Monarki (enmandsstyre) er retfærdigt, men kan udvikle sig til tyranni
• Aristokratisk styre (gruppeherredømme) er retfærdigt - men kan udvikle sig til oligarki ( fåmandsstyre)
• Demokrati (folkestyre) er retfærdigt, men kan udvikle sig til 'Pøpelvælde'

Koloniseringen

Koloniseringen 6-700 f.kr, hvor bystaterne grundlægger kolonier langs Middelhavet og Sortehavets kyster
=> øget handel og specialisering af håndværk I 700-tallet begynder en række græske bystater at grundlægge kolonier langs Middelhavets og Sortehavets kyster.
=> øget handel og specialisering af håndværk

Baggrunden for koloniseringen kan være befolkningstilvækst , fødevaremangel eller indre uroligheder.

Fra kolonierne begyndte man at importere billigt korn til moderbyerne
=> social uro på landet / udkonkurrering af lokale bønder => afvandring til byerne

godsejerne omlægger produktionen til vin og oliven + udvikling af håndværk og flådebyggeri i byerne

adelens rytterhær afløses gradvist af fodfolkshæren (hoblitter) <=> større militær betydning og dermed politisk indflydelse til borgerne

Perserkrigene 499-480 f. kr

• 499 f.kr græske bystater på Lilleasiens kyst gør oprør mod perserne - nedkæmpes af perserne
• 490 perserne sender elitestyrke mod Athen, men besejres i slaget ved Marathon, ca 40 km nord for Athen.
• 480 Perserkongen Xerxes angriber med hær og flåde Athen som erobres, templerne på Akropolis ødelægges.
• En forenet græsk flåde besejrer persernes flåde i slaget ved Salamis
  => perserne trækker sig tilbage
  = en Sejr for guderne og ikke mindst Athen.
• 478 Athen står nu som den førende af de græske bystater og opretter i 478 Det Deliske Søforbund - bestående af en række græske bystater under Athens ledelse.
• Spartanerne ser med bekymring på Athens stigende magt - og og indgår ligeledes et forbund med andre bystater kaldet 'Det peloponnesiske Forbund.

Athens storhedstid

• Athen modtager skatter fra de øvrige medlemmer af Det Deliske Forbund
• Athens leder, Perikles (ca. 495-429 f.Kr.) står for genopbygningen af Athen - herunder Parthenon på Akropolis som et monument over Athens sejr i perserkrigene.

Athen og demokratiet

Bystaten Athen har handelsforbindelser med omverdnen => nye impulser udefra => udv af kunst, kultur og politisk aktivitet

Demokratiet i Athen

• Folkeforsamlingen for frie mænd over 20 år (direkte demokrati) demokrati for 1/10 del af borgerne
• 500 mandsrådet bestående af 10 stk 50-mandsråd
• Folkedomstolen -
• Staten som et fælles ansvar og en borgerlig pligt

Perikles (461-429 f.kr)

• udbygger Athens flåde => arbejde til de fattige. Indfører diæter for deltagelse i råd og embeder
• Genopfører Akropolis og Parthenon templet
• Demokratiets værdier: flertalsstyre, frihed for den enkelte, lige muligheder og ytringsfrihed

Sparta

Sparta krigerkultur spartiaterne (ca. 10.000) underkuer den øvrige befolkning (ca 200.000) <=> konstant krigstilstand

militært organiseret samfund

adskillelse af mænd og kvinder

Filosofferne og demokratiet

Sokrates, Platon og Aristoteles fortræk aristotratisk styre / fåmandsvælge frem for demokrati. Baggrunden herfor kan findes i deres menneskesyn og igen i deres verdensbillede.

Argumentationen kan kort beskrives således:

1. Mennekset er en del af naturen og dermed underkastet naturens love
2. I naturen hersker et naturligt hieraki, det levende > de døde ting, og blandt de levende står mennesket højest (næst efter guderne)
3. Blandt mennesker er der forskelle: på gode og mindre gode, dygtige og mindre dygtige
4. Menneskelivets mening er at finde og udfylde sin rette plads i kosmos, ved at anvende: fornuften, tanken og sproget
5. Disse menneskelige egenskaber udfoldes ikke i isolation men i samfundslivet. Mennesket er således et samfundsvæsen - et socialt væsen
6. I naturens kosmos står helheden over de enkelte dele og mangfoldigheden. Det betyder at samfundet står over det enkelte menneske
7. Samfundets mangfoldige opgaver kræver arbejdsdelingen, professionalisme og specialisering
8. Det gælder også i statsstyrelsen - som alene bør overdrages til eksperterne / de få som har de bedste evner (=filosofferne)

og videre:

1. I demokratiet regnes alle for lige - i modstrid med folk forskellige evner. <=> alle har samme privilegier = uretfærdigt -> lighedsbegrebet fører til forskelbehandling; hvis alle får det samme , får de bedste for lidt og de ringeste for meget!
2. Demokratiet splitter staten op i lige så mange stater som der er borgere
3. I demokratiet kan ingen stilles direkte til ansvar for forkerte beslutninger
4. Det åbne samfund -> fri indvandring -> staten mister sin egenart -> et kaos af mennekser, ideer og normer -> ingen sammenhængskraft eller struktur.

Den peloponnesiske krig 431-404 f.kr

Modsætningerne mellem Sparta og det Peloponnesiske Forbund og Athen og det Deliske Forbund udvikles efter Perser-krigene

Perikles strategi er at samle den athens befolkning indenfor bymurene - mens Spartanerne hærger landområderne omkring Athen

• 429 udbryder pest i Athen - også Perikles dør af pesten
• Mytilenes ( Lesbos) oprør i 428 mod Athens dominans ->
• Folkeforsamlingen beslutter at dræbe alle mænd i Mytilene, men dagen efter at flåden er sejlet afsted, omstøder Folkeforsamlingen beslutningen - nedslagtningen afværges i sidste øjeblik.
• 415 f.kr - Athen sender en flåde med 22.000 roere og 6.000 soldater afsted mod Sicilien - mhp at erobre hele Sicilien men bystaten Syrakus på Sicilien får nu hjælp af Sparta og den athens hær bliver udraderet.
• Sparta samler en række bystater fra fastlandet + støtte fra perserne under krigen => Athen besejres 404 f.kr