Ottos historienoter

Danmarks økonomiske udv. i 1800-tallet

Landboreformerne 1780'erne

Historie

Den danske landbrugsstruktur havde været uændret i århundreder og grænserne for forøgelse af produktionen under de eksisterende former var for længst nået.

Stigende efterspørgsel og priser, gjorde det rentabelt for såvel jordejere og fæstebønder at få ændret den eksisterende struktur.

Allerede i 1755 gav den enevældige konge tilladelse til en åben offentlig debat om landbrugets forhold. I 1786 nedsætter regeringen en landbokommision som skal udarbejde forslag til reformering af landbrugssystemet. I kommissionen sad bl.a. juristen Colbjørnsen og den højadelige Ditlev Reventlow.

Landboreformerne 1780'erne

Mål: at forbedre bøndernes kår og der igennem øge produktiviteten og dermed landets samlede velstand og eksporten af landbrugsvarer

Midler:

  • Udskriftningen (bondens jord samles i ét sammenhængende stykke)
  • Udflytning -> enkelte bøndergårde flytter ud fra landbyen (enkeltgårdsbebyggelser). Præger dansk kulturlandskab i dag.
  • Stavnsbåndet blev ophævet i 1788, og hoveriets omfang reguleret.
  • Mange godsejere vælger at sælge jorden til bønderne som hermed gik fra at være fæstebønder -> selvejerbønder = selvstændig erhvervsdrivende

Årslev landsby 1786 og 1795

Landboreformerne i Danmark
Figur 1: Årslev landsby før og efter landboreformerne. Jorden er udskiftet og nogle af gårdene er flyttet ud fra landsbyen
Følger:

  • Øget landbrugsproduktion / velstand på landet
  • Faldende dødelighed
  • 1815 - 1. skolelov om undervisningspligt
  • 1830'erne - Højskolerne oprettes
  • 1849 - Ny Grundlov giver stemmeret til bønderne (demokrati)
  • 1870'erne - kornkrisen pga billigt korn fra USA - Australien ->
  • omlægning af produktionen fra vegetabilsk -> animalsk
  • 1880'erne - Oprettelse af andelsmejerier og andelsslagterier <=>
  • øget forarbejdning af landbrugets råvarer <=> værditilvækst
  • = Danmarks industrialisering
  • Partiet Venstre - bøndernes parti i Rigsdagen

Frihedsstøtten

Landboreformerne i Danmark
På østsiden står der:
"Kongen kiendte at Borgerfriehed bestemt ved retfærdig Lov giver Kierlighed til Fædreland mod til dets Værn lyst til Kundskab Attraae til Flid Haab om Held"

På vestsiden står der:
"Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe Lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig Borger lykkelig"

Opsamling

Danmarks industrialisering baseret på:
  • Landboreformerne -> selvejet i landbruget
  • -> øget produktion til markedet -> eksport til England
  • Andelsbevægelsen i 1880'erne : Bønderne ejer virksomhederne som forarbejder deres råvarer ( mejerier , slagterier)
  • Danmarks tidligste industri baseret på forarbejdsning af landbrugets råvarer

Socialismen

>
Karl Marx - udgiver i 1848 "Det Kommunistiske Manifest"

Med industrialiseringen i slutningen af 1700-tallet opstod en ny social klasse: arbejderne

Det er denne nye samfundsklasse som socialismen henvender sig til.

Revolutionerne i 1789 og 1848 var borgerlige revolutioner, som alene gav borgerne juridisk og politisk ligestilling, men ikke økonomisk ligestilling.

Først med en socialistisk revolution kan der skabes økonomisk ligestilling.

Karl Marx om klassekamp og udbytning

  • I 1848 udgiver Marx og Engels Det Kommunistiske Manifest som indledes med ordene:

    "Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie"

    Uddrag fra Det Kommunistiske Manifest

    Alle hidtidige samfunds historie er en klassekampens historie. Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult , snart åbenlyst - ført en uafbrudt kamp.

    En kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang….

    Det moderne borgerlige samfund har ikke ophævet klassemodsætningerne.

    Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der står direkte i modsætning til hinanden: Bourgeoisiet og Proletariatet …

    De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkere og bønder, alle disse klasser synker ned i proletariatet…

    Med storindustriens udvikling bliver også selve grundlaget for bourgeoisiets måde at producere og tilegne sig produkterne på slået bort under det.

    Det producerer først og fremmest sine egne banemænd. Bourgeoisiets undergang og proletariatets sejr er lige uundgåelige.

  • Her beskrives verdenshistorien som en lang historie om de herskende klassers undertrykkelse og udbytning af de lavere klasser.

    Antikken: slaveejeren > slaven

    Middelalderen : godsejeren > fæstebonden

    Kapitalismen : Bourgeoisiet > Proletariatet (borgerskabet > arbejderne)

  • Grundlaget for udbytningen er den private ejendomsret til jord og kapital ->

    et proletariat - dvs. en befolkningsgruppe som ikke ejer andet end deres arbejdskraft og derfor må sælge denne for at overleve.

  • I modsætning til under antikken og middelalderen er udbytningen skjult under de kapitalistiske produktionsforhold.

    Arbejdslønnen < end den værdi som arbejderen skaber gennem sit arbejde = merværdi.

    Denne merværdi tilfalder virksomhedsejeren ( kapitalisten) som profit.

  • Grundlaget for denne udbytning er den private ejendomsret til produktionsmidlerne.
Om Karl Marx's kritik af kapitalismen

Arbejderbevægelsen

Louis Pio - grundlægger af arbejderbevægelsen i Danmark

Maleriet 'En Agitator' om mødet på Fælleden 1872
Erik Henningsen [Public domain], via Wikimedia Commons
  • 1864 - Karl Marx medvirker til dannelsen af den 1. Internationale - dvs. international organisation for de europæiske arbejdere
  • 1870 - arbejderen i Danmark begynder at organisere sig på et socialistisk grundlag og med tilknytning til 1. Internationale
  • Bevægelsens leder er den intellektuelle Louis Pio som i 1872 skriver artiklen "Målet er fuldt" hvor han indkalder alle arbejdere til folkemøde på Fælleden i København den 5. maj 1872
  • 1872 , maj , Louis Pio indkalder til arbejder demonstration i Fælledparken.

    Mødet afbrydes af politiet (= Slaget på Fælleden) og Louis Pio og andre ledere idømmes fængsel.

  • I de følgende år organiseres arbejderne i de første egentlige fagforeninger i Danmark
  • 1875 Louis Pio benådiges og løslades -
  • 1876 Det Socialdemokratiske Arbejderparti dannes
    1. partiprogram (Gimle-programmet) udsendes
  • 1877 udvandrer Louis Pio til USA - efter at være bestukket hertil af det københavnske borgerskab.
  • 1884 - de første to socialdemokrater vælges til Folketinget.
  • 1898 - De Samvirkende Fagforbund (i dag LO)
  • 1899 - Septemberforliget - efter 100 dages lang strjke og lockout indgår arbejdsgiverne og arbejderbevægelsen en gensidig aftale:

    Arbejdsgiverne: anerkender fagforeningernes ret til at forhandle overenskomster for arbejderne og

    Arbejderbevægelsen: anerkender arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.