Revolutionen fører til en genoplivning af den Franske Revolutions ideer om:
folkesuverænitet (magten ligger hos folket , ikke kongen), nationalisme, ytringsfrihed og demokrati
-> Uwe fængsles af Fred. d.6 , men hans tanker danner grundlag for den nationale bevægelse i de tysktalende hertugdømmer.
Valgret havde alene jord- eller ejendomsbesiddere og stemmeretten begrænset til 3 % af befolkningen
-> Politisk debat om en 'fri forfatning' ( = demokrati)
To spørgsmål kommer til at præge de næste mange års dansk politik:
1) Det NATIONALE spørgsmål - Danmarks forhold til Hertugdømmerne ?
2) Det POLITISKE / forfatningsmæssige spørgsmål - Afskaffelse af Enevælden og indførslen af en FRI FORFATNING - dvs. en forfatning som giver borgerne politisk indflydelse og sikrer visse borgerrettigheder
Man kaldte også dette for det danske dobbeltmonarki
Kongen og de konservative ønskede at bevare 'Helstaten' ( dvs. fortsat tilknytning af Hertugdømmerne til Danmark)
Fremtrædende medlem af den nationalliberale bevægelse var juristen Orla Lehmann ( 1810-70), som blev valgt til stæderforsamlingen i Roskilde.
Orla lehmann argiterer for en FRI FORFATNING (dvs. en forfatning som giver borgerne politisk indflydelse og sikre visse borgerrettigheder - dette var i modstrid med den eksisterende Enevælde og Kongeloven)
1842: Orla Lehmann taler for Danmark til Ejderen (grænsen mellem Slesvig og Holsten), som var "den grænse, som naturen, historien og retten har anvist os"
Orla Lehmann støtter Skandinavismen - altså et tættere samarbejde mellem de nordiske lande, som bolværk mod Europas stormagter
Ingen eksamen eller andre ydre mål -- men alene den menneskelige og kundskabsmæssige udvikling af eleverne som primært kom fra landområderne.
Deputerede fra Slesvig-Holsten går til Kongen med krav om
- en demokratisk forfatning for hertugdømmerne og
- deres optagelse i det Tyske Forbund.
I København beslutter de nationalliberale (Casinomødet) at sende en deputation til kongen med krav om regeringsskifte.
københavns borgere (nationalliberale) går i demonstration til Christiansborg (Folketoget)
og kræver at kongen indsætter en ny regering med folkets støtte.
Kongen efterkommer uden tøven kravet, idet han udtaler :
"Det, De ønsker, mine herrer, er alt i morges udført, da det gamle ministerium er opløst og eksisterer ej mere"
dannes en ny regering på Ejder-politikken, under ledelse af Moltke og de liberale ledere bl.a. Orla Lehmann
den nye regering meddeler Hertugdømmerne
- et politisk: Hvordan kunne ideen om en harmonisk Helstat opretholdes når tyskerne i Hertugdømmerne hadede danskerne
- et statsretslige problem: Fred. d. 7 konstitutionel konge i Danmark , men enevældig konge i hertugdømmerne
Uden valgret var de 5 f'ere: fruentimmer, folkehold, fattige, forbrydere og fjolser.
Den lovgivende magt lå i Rigsdagen , som bestod af to kamre:
- Folketinget og
- Landstinget.
Kun mænd kunne vælge og vælges
- demokratiske / borgerlige frihedsrettigheder, religionsfrihed, ytringsfrihed , forsamlingsfrihed
- den almindelige værnepligt grundlovsfæstes
- afskaffer alle privilegier knyttet til adel, titel og rang.
Grundloven kun gældende for Kongeriget - altså ikke for Slesvig -Holsten.
Se også www.folketinget.dk
Kun i små nationer som Danmark, Holland, Schweiz og Sardinien blev de frie forfatninger bevaret efter 1850.
Alle steder frygtede borgerskabet de folkelige kræfter som var sluppet løs i 1848.
Samtidigt (1848) havde Karl Marx udsendt Det Kommunistiske Manifest, som opfordrede arbejderne og proletariatet til at gøre oprør og tage magten.
Inden loven er stadfæstet dør Frederik d. 7. d. 15 nov 1863.
Den nye konge Christian d. 9. ved, at en underskrift af den nye forfatning vil betyde krig, men frygtede på den anden side et oprør / revolution i Kbh. hvis han ikke underskrev.
D. 18 nov underskriver Chr. d.9 novemberforfatningen.
Politikkere prøver at presse regeringslederen C.C. Hall (National-liberal) til at trække forfatningen tilbage. ->
Hall trædder tilbage og D.G. Monrad overtager regeringsledelsen.
tilbagekaldelse af Novemberforfatningen inden 48 timer - ellers krig.
Men den danske regering tør ikke efterkomme kravet og dermed gå imod folkestemningen.
-> ramaskrig i offentligheden -> Monrad lader de Meza afskedige
krigen genoptages og d. 29. juni indtager tyskerne øen Als,
d. 11. juli gik den National-liberale regering af og en Højreregering tog over.
Ved freden i Wien må Danmark afstå de tre hertugdømmer.
Efter 1849-forfatningen var det alene valgbarhed til Landstinget som var forbeholdt mænd > 40 år med en vis indkomst, efter 1866 var det også valgretten som var begrænset til denne gruppe => et mere konservativt indstillet Landsting
1) Konservativ overklasse: Godsejerne og storbyens fabrikanter og større købmænd og embedsmænd
2) Almindelige befolkning: Bønderne (selvejere) Husmænd (uden jord) , landarbejdere og arbejderne i byerne
Overklassen frygtede yderligere demokratisering - og med nederlaget i 1864, havde de National-liberale vist deres manglende evne til at lede landet.
November-forfatningen af 1863 måtte nødvendigvis ændres efter at krigen var tabt og Slesvig ikke længere var dansk.
Den konservative reaktion på nederlaget i Dybøl, viste sig i den reviderede grundlov af 1866:
Folketinget vælges som angivet i 1849 grundloven, men
valgretten til Landstinget begrænses, idet:
den jævne bondebefolkning / Bondevennerne og unge københavnske intellektuelle , bl.a. Viggo Hørup (Politikens grundlægger)
Står for en demokratisk holdning
Står for en aristokratisk / konservativ holdning
<=> at Folketinget og Venstre holdes ude fra regeringsmagten.
I Folketinget går en række grupper sammen og danner partiet Det Forenede Venstre (partiet Venstre)
Venstre kræver at kongen fremover skal udnævne en regering der har et flertal bag sig i Folketinget (=det parlamentariske princip)
mens Venstre ønsker at styrke det lokale forsvar (militser)
Venstre nægter at bevilge penge til forsvarsanlæg -> Stemples af Højre som upatriotisk og unationale.
§4. Den som offentlig fremsætter eller udbreder opdigtede eller forvanskede kendsgerninger,for derved at gøre statens indretninger eller regeringens for anstaltninger forhadte eller for agtelige straffes med fængsel
Venstre godkender Kbh's befæstning mod at Estrup går af som statsminister. Fortsat udnævnes godsejerregeringer.
Kvinderne får stemmeret.
ugifte kvinder over 25 år bliver myndige og dermed juridisk-økonomisk ligestillede med mænd
kvalificeret lederskab (Kina) <-> "showmanship" (USA)
Begreber fra demokratiforløb
Torben P Andersen - Demokrati i DK
Torben P. Andersen - Industri i DK
Det danske demokrati
(Fokus-kernestof-i-historie s. 131-148)
Industrialisering og demokrati 1866-1914
særligt s. 158 nederst ->
Spørgsmål til ovenstående tekst