Ottos historienoter

Danmark og demokratiet i 1800-tallet

Europa i 1815 - Nationalstater og Territorial - eller Multinationale stater
xxxx
'Liberty Leading the People, 28 July 1830' - painting by Eugène Delacroix
Kilde: https://www.frontlinemissionsa.org/

  • Efter Napoleons krigene - hvor Danmark siden Slaget på reden i 1807 havde været allieret med Frankrig - måtte Danmark ved Wiener-kongressen 1814-15 afstå Norge til Sverige.
  • 1830 : Juli revolutionen i Frankrig -> Kong Karl d. 10 afsættes og kong Ludvig Filip (Borgerkongen) indsættes.

    Revolutionen fører til en genoplivning af den Franske Revolutions ideer om:

    folkesuverænitet (magten ligger hos folket , ikke kongen), nationalisme, ytringsfrihed og demokrati

  • Disse ideer udbredes i Slesvig-Holsten af Uwe Jens Lornsen (tysk national liberal) som taler for samling af Slesvig - Holsten og adskillelse fra Danmark

    -> Uwe fængsles af Fred. d.6 , men hans tanker danner grundlag for den nationale bevægelse i de tysktalende hertugdømmer.

  • 1835: beslutter Frederik d. 6 at oprette rådgivende Stænderforsamlingerne i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe ( Holsten)

    Valgret havde alene jord- eller ejendomsbesiddere og stemmeretten begrænset til 3 % af befolkningen

    -> Politisk debat om en 'fri forfatning' ( = demokrati)

To spørgsmål kommer til at præge de næste mange års dansk politik:

1) Det NATIONALE spørgsmål - Danmarks forhold til Hertugdømmerne ?

2) Det POLITISKE / forfatningsmæssige spørgsmål - Afskaffelse af Enevælden og indførslen af en FRI FORFATNING - dvs. en forfatning som giver borgerne politisk indflydelse og sikrer visse borgerrettigheder

Den nationale konflikt: Danmark og Hertugdømmerne

Danmark med Hertugdømmerne
Danmark med Hertugdømmerne 1814-1920. Der boede 700.000 tysktalende i Hertugdømmerne og ca. 170.000 dansktalende i nordlige Slesvig
Kilde: Politikens etbinds Danmarks Historie, s.224
figurer i pdf
  • Kongen var enevældig i Danmark / Kongeriget, men derudover også enevældig hertug i de tre hertugdømmer ; Slesvig , Holsten og Lauenburg.

    Man kaldte også dette for det danske dobbeltmonarki

    Kongen og de konservative ønskede at bevare 'Helstaten' ( dvs. fortsat tilknytning af Hertugdømmerne til Danmark)

  • De nationalliberale- med Orla Lehmann i spidsen - argumenterer for 'Danmark til Ejderen' og således opgive Holsten og knytte Slesvig til Kongeriget.
  • Det Tyske Forbund (Staten Tyskland fandes ikke men området bestod af 30 fyrstedømmer) ønskede man alle Hertugdømmerne tilsluttet det Tyske Forbund.
Konflikten om de tyske hertugdømmer

De folkelige bevægelser

Orla Lehmann

Grundtvig

De National-liberale

  • Blandt Københavns unge akademikere opstår en national-liberal bevægelse. Avisen 'Fædrelandet' blev bevægelsens talsrør.

    Fremtrædende medlem af den nationalliberale bevægelse var juristen Orla Lehmann ( 1810-70), som blev valgt til stæderforsamlingen i Roskilde.

    Orla lehmann argiterer for en FRI FORFATNING (dvs. en forfatning som giver borgerne politisk indflydelse og sikre visse borgerrettigheder - dette var i modstrid med den eksisterende Enevælde og Kongeloven)

    1842: Orla Lehmann taler for Danmark til Ejderen (grænsen mellem Slesvig og Holsten), som var "den grænse, som naturen, historien og retten har anvist os"

    Orla Lehmann støtter Skandinavismen - altså et tættere samarbejde mellem de nordiske lande, som bolværk mod Europas stormagter

Bondebevægelsen

  • Bønder og husmænd som agiterede for forbedring af bøndernes kår. Mindre ideologisk end de national-liberale.
  • For indførsel af almindelig værnepligt - kun bønderne havde nemlig værnepligt.
  • Bondebevægelsen støtter kravet om en fri forfatning, og bliver således allierede med de National-liberale i kravet om Enevældens afskaffelse

Grundtvigianismen

  • Religiøs - national bevægelse med rødder i landbefolkningen og præsterne
  • Ledet af præsten Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ( 1783-1872)
  • Gennem sine digte og salmesange ville Grundtvig vække det danske folk til et aktivt kristen og nationalt liv.
  • Samtalen, foredraget eller "det levende ord" var midlet til at vække foket til et åndeligt liv baseret på den Nordiske mytologi, kristendommen og Danmarks historie
  • Højskolerne bliver et varigt udtryk for Grundtvigianismen - den første højskole oprettes i 1844.

    Ingen eksamen eller andre ydre mål -- men alene den menneskelige og kundskabsmæssige udvikling af eleverne som primært kom fra landområderne.

De borgerlige revolutioner 1848

Folkeoptoget marts 21. 1848

Frederik d. 7

Revolutionen i Berlin 1848
  • jan. Christian d. 8 dør -> Frederik d. 7 (1848-1863) overtager tronen.
  • Feb. 1848 Borgerlig revolution i Frankrig
    -> Kongen afsættes og Republikken udråbes.
    De revolutionære ideer - nu suppleret med den socialistiske ide om social / økonomisk lighed, breder sig til det øvrige Europa

Marts-dagene:

  • 18. marts

    Deputerede fra Slesvig-Holsten går til Kongen med krav om
    - en demokratisk forfatning for hertugdømmerne og
    - deres optagelse i det Tyske Forbund.

  • 20 marts

    I København beslutter de nationalliberale (Casinomødet) at sende en deputation til kongen med krav om regeringsskifte.

  • 21.marts

    københavns borgere (nationalliberale) går i demonstration til Christiansborg (Folketoget) og kræver at kongen indsætter en ny regering med folkets støtte.
    Kongen efterkommer uden tøven kravet, idet han udtaler :

    "Det, De ønsker, mine herrer, er alt i morges udført, da det gamle ministerium er opløst og eksisterer ej mere"

  • d 22. marts

    dannes en ny regering på Ejder-politikken, under ledelse af Moltke og de liberale ledere bl.a. Orla Lehmann

  • 24. marts

    den nye regering meddeler Hertugdømmerne

    • at Holsten skal udskilles
    • at Slesvig får en fri forfatning, men indlemmes i Kongeriget Danmark
    • -> Oprør i Slesvig-Holsten : Slesvig-holstenerne danner provisorisk regering og indkalder tropper.
  • 29. marts rykker danske tropper ind i Slesvig
otto Bache - troppernes indtog i Kbh 1850

Den Tapre Landsoldat | se teksten

Treårskrigen 1848-50

  • En borgerkrig indenfor Helstaten , mellem den tysktalende befolkning i Slesvig og de dansktalende i nordlige Slesvig

  • Slesvig - Holstens oprør / ønske om tilslutning til Det Tyske Forbund
    -> skabte en glødende nationalisme i Danmark, hvor krigen blev hyldet i digte, sange og taler.

  • Danskerne vinder slaget ved Isted 1850
    <=> en overvurdering af den danske militære styrke - som senere skulle blive skæbnesvanger.
  • Men Ejder-politikken kunne ikke gennemføres p.g.a. modstand fra de europæiske stormagter (Østrig-Ungarn, Rusland ), som ønskede at bevare Helstaten for ikke at styrke Det Tyske Forbund / Preussens magt i Europa. (flådebaser i Slesvig-Holsten)
  • Krigen havde intet løst, men efterladt to problemer:

    - et politisk: Hvordan kunne ideen om en harmonisk Helstat opretholdes når tyskerne i Hertugdømmerne hadede danskerne

    - et statsretslige problem: Fred. d. 7 konstitutionel konge i Danmark , men enevældig konge i hertugdømmerne

Grundloven 1849

Maleriet "Den Grundlovsgivende Rigsforsamling" af Constantin Hansen


Valgregler 1849 - kun godt 14 % af befolkningen (på ca. 1.5 mio. indb.) havde valgret til Folketinget og kunne vælges hertil.

Uden valgret var de 5 f'ere: fruentimmer, folkehold, fattige, forbrydere og fjolser.

  • Okt. 1848 vælges Den Grundlovsgivende Forsamling, som får til opgave at udarbejde en ny Forfatning for Danmark.
  • Grundloven 1849 (Juni -grundloven) vedtages d. 5 juni 1849, og underskrives af Frederik d. 7. -> Det konstitutionelle monarki.
  • Kongen var nu underlagt grundloven, men besad den udøvende magt.

    Den lovgivende magt lå i Rigsdagen , som bestod af to kamre:

    - Folketinget og
    - Landstinget.

    Kun mænd kunne vælge og vælges

  • Grundloven garanterer:

    - demokratiske / borgerlige frihedsrettigheder, religionsfrihed, ytringsfrihed , forsamlingsfrihed
    - den almindelige værnepligt grundlovsfæstes
    - afskaffer alle privilegier knyttet til adel, titel og rang.

    Grundloven kun gældende for Kongeriget - altså ikke for Slesvig -Holsten.
    Se også www.folketinget.dk

    5 min. video om Grundloven

    Tolkninger af 1848 Fremstilling - Torben P Andersen

Konservative reaktion efter 1848

Karl Marx - udgiver i 1848 "Det Kommunistiske Manifest"
De revolutionære oprør i Paris, Berlin , Wien og en lang række andre storbyer i Europa i 1848, blev hurtigt nedkæmpet.

Kun i små nationer som Danmark, Holland, Schweiz og Sardinien blev de frie forfatninger bevaret efter 1850.

Alle steder frygtede borgerskabet de folkelige kræfter som var sluppet løs i 1848.

Samtidigt (1848) havde Karl Marx udsendt Det Kommunistiske Manifest, som opfordrede arbejderne og proletariatet til at gøre oprør og tage magten.

Krigen i 1864

Niels Simonsen, Tilbagetoget fra Dannevirke 1864, 1864, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot_ Foto Torbjørn Eriksen
Tilbagetoget fra Dannevirke - ad 20-60 km lang isbelagte veje trak soldaterne sig tilbage til Dybbøl.
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot_ Foto Torbjørn Eriksen
Slaget ved Slesvig 23. april 1864

Slaget ved Dybøl 1864

grafik af John Fowlie - DenStoreDanske

    1863 Novemberforfatningen

    Helstaten fungerede ikke i praksis og bondevennerne og de Nationalliberale ønskede fortsat
    1. Ejder-politiken gennemført, samt
    2. En begrænsning af valgretten (indtægtsafhængig og med mange kongevalgte landstingsmedl.).
  • sept 1862 var Otto von Bismarck blevet ministerpræsident i Preussen. Ønskede det danske problem løst gennem krig.
    Advarede gentagne gange Danmark mod at vedtage nov. forfatningen, lige som også stormagterne (Frank, Engl, Rusl) advarede danskerne.
  • 13. nov 1863: Rigsrådet vedtager November-forfatningen gældende for både Danmark og Slesvig.
    Hermed ville Slesvig blive en del af Kongeriget Danmark ( = Ejderpolitikken)

    Inden loven er stadfæstet dør Frederik d. 7. d. 15 nov 1863.

    Den nye konge Christian d. 9. ved, at en underskrift af den nye forfatning vil betyde krig, men frygtede på den anden side et oprør / revolution i Kbh. hvis han ikke underskrev.

    D. 18 nov underskriver Chr. d.9 novemberforfatningen.

  • Frankrig, England og Ruslands repræsentanter i Danmark råder på det kraftigste regeringen til at trække November-forfatningen tilbage.
    2. dec. meddeler svensk-norske regering at de ikke vil kome dnskerne til hjælp

    Politikkere prøver at presse regeringslederen C.C. Hall (National-liberal) til at trække forfatningen tilbage. ->
    Hall trædder tilbage og D.G. Monrad overtager regeringsledelsen.

  • 10 jan 1864 - ultimatum fra Preussen og Østrig:

    tilbagekaldelse af Novemberforfatningen inden 48 timer - ellers krig.
    Men den danske regering tør ikke efterkomme kravet og dermed gå imod folkestemningen.

  • 1 feb 1864 Preussens kansler Otto Von Bismarck rykker ind i Slesvig med preussiske og østrigske tropper
  • 4. feb. 1864 Den danske General De Meza trækker sine 40.000 mand tilbage fra Dannevirke til Dybbøl, hvis forsvarsværker var misligholdte og umuligt kunne forsvares mod tyskerne.

    -> ramaskrig i offentligheden -> Monrad lader de Meza afskedige

  • marts mdr. 30.000 fjendtlige tropper besætter Jylland op til Limfjorden
  • 15. marts begynder tyskernes et måned lang bombardement med > 80.000 granater på de danske skanser i Dybbøl
  • 18. april Slaget ved Dybøl - tyskerne stormer og erobrer de danske stillinger ved Dybbøl <=> Dansk NEDERLAG.

    Årsager til nederlaget:

    • de danske soldaters forlade geværer (= de måtte stå op for at lade geværet og udsatte sig dermed for fjendens kugler)

    • manglende dansk forberedelse , mangel på befalingsmænd,
    • den danske regerings stædighed
    • den pressuiske hærs overlegenhed

    forstaa-1864-paa-fem-minutter Hvorfor tabte Danmark

  • Under de efterfølgende forhandlinger i London afviser regeringen (Monrad) et mæglingsforslag om deling af Slesvig ->

    krigen genoptages og d. 29. juni indtager tyskerne øen Als,

    d. 11. juli gik den National-liberale regering af og en Højreregering tog over.

    Ved freden i Wien må Danmark afstå de tre hertugdømmer.

  • Nederlag for de nationalliberale, og den demokratiske ånd fra 1848 afløses af en konservativ reaktion.

Dybbøl i erindringskulturen efter 1864

  • Umiddelbart efter 1864: en hyldest til soldaternes mod, offervilje og udholdenhed.
  • Nederlaget forklares med den danske hærs lidenhed - så nederlaget var egentlig en moralsk sejr.
  • De danske skanser blev fjernet efter krigen - men Dybbøl Mølle som blev sønderskudt under slaget, blev genopbygget og blev et symbol på den ukuelige danske krigsindsats
  • Efter 1960'erne ungdomsoprør , mod autoriteter og USA 's krig i Vietnam fortonede interessen sig for 1864.
  • Dybbøl kom med i folkeskolens historiekanon fra 2006, men i stedet for heroiske kampe lærer eleverne nu om fraterniseringer, deserteringer og lydighedsnægtelser.
  • Tom Buk-Swientys bestseller Slagtebænk Dybbøl fra 2008 kritiserede de danske politikere, men fokuserede i øvrigt på soldaternes lidelser – vel at mærke på begge sider.
  • I Ole Bornedals TV-serie '1864' fra 2014, kom samme holdninger til udtryk.
Rigsdagen med to kammersystemet. Kongen udpeger ministrene (regeringen)

Efter 1849-forfatningen var det alene valgbarhed til Landstinget som var forbeholdt mænd > 40 år med en vis indkomst, efter 1866 var det også valgretten som var begrænset til denne gruppe => et mere konservativt indstillet Landsting

Revideret grundlov 1866

De sociale og kulturelle skel i Danmark i 1800-tallet :

1) Konservativ overklasse: Godsejerne og storbyens fabrikanter og større købmænd og embedsmænd

2) Almindelige befolkning: Bønderne (selvejere) Husmænd (uden jord) , landarbejdere og arbejderne i byerne

Overklassen frygtede yderligere demokratisering - og med nederlaget i 1864, havde de National-liberale vist deres manglende evne til at lede landet.

November-forfatningen af 1863 måtte nødvendigvis ændres efter at krigen var tabt og Slesvig ikke længere var dansk.

Den konservative reaktion på nederlaget i Dybøl, viste sig i den reviderede grundlov af 1866:

Folketinget vælges som angivet i 1849 grundloven, men
valgretten til Landstinget begrænses, idet:

  • 12 medlemmer udpeges direkte af Kongen Chr. d.9 ( = regeringen) og
  • de øvrige vælges blandt landets største skatteydere
    (=den privilegerede valgret) => konservativ godsejerregering.
Efter 1864 sker der en stigende polarisering - altså et dybere politisk / kulturelt skel mellem demokratisets fortalere og dets modstandere

Forfatningskampen

Årelang strid mellem Rigsdagens to kamre:
  • Folketinget med partiet Venstre som repræsenterede:

    den jævne bondebefolkning / Bondevennerne og unge københavnske intellektuelle , bl.a. Viggo Hørup (Politikens grundlægger)

    Står for en demokratisk holdning

  • Landstinget med Partiet Højre, domineret af godsejere og borgerskabet / tidligere nationalliberale

    Står for en aristokratisk / konservativ holdning

Provisorietiden 1875-1894

J.B.S. Estrup (12825-1913) Godsejer og tilrørende aristokratiet i Danmark. Udpeges af kongen i 1875 som statsminister ("konseilspræsident) - modstander af demokratiet og mente den almindelige valgret var "en af tidens sletteste opfindelser"

Highlights i den politiske udvikling 1830-1901
  • Chr. d. 9 (1863-1906) udpeger fra 1866 og frem til 1901 alene regeringer bestående af konservative medlemmer af Landstinget.

    <=> at Folketinget og Venstre holdes ude fra regeringsmagten.

  • 1870 dannes en regering alene bestående af godsejere og konservative National-liberale fra Landstinget ->

    I Folketinget går en række grupper sammen og danner partiet Det Forenede Venstre (partiet Venstre)

  • Det parlamentariske princip (at regeringen ikke må have et flertal imod sig i Rigsdagen / Folketinget) var ikke lovfæstet.

    Venstre kræver at kongen fremover skal udnævne en regering der har et flertal bag sig i Folketinget (=det parlamentariske princip)

  • 1873 - Venstre, som havde flertal i Folketinget, stemmer nej til regeringens Finanslov => regeringen opløser Folketinget !
  • 1870'erne Godsejere og Nationalliberale i Landstinget samer sig i partiet Højre (Senere partiet (Konservative Folkeparti)
  • 1875-94 Den konservative godsejer J.B.S. Estrup (1825-1913) udpeges i 1875 som regeringsleder /statsminister.
    Estrup opløser Rigsdagen og udsender provisorisk finanslov i 1877
    Fra 1885-1894 regeres alene med provisoriske finanslove mv
  • Forsvarssagen: Højre ønsker at udbygge Kbh's befæstning

    mens Venstre ønsker at styrke det lokale forsvar (militser)

    Venstre nægter at bevilge penge til forsvarsanlæg -> Stemples af Højre som upatriotisk og unationale.

  • 1881 Folketinget / Venstre fører 'Visnepolitikken' = Folketinget nægter at deltage i lovgivningen
  • Venstre beskylder Højre for grundlovsbrud -> Dannelse af skattenægter bevægelsen + riffelforeninger blandt bønderne.
  • 1885 - attentatforsøg mod Estrup -> Estrup opretter de Blå Gendarmer til at bekæmpe den politiske uro. Retsforfølger og chikanerer Venstres ledere

    Tillæg til straffeloven 1885

    § 3.Den, som i skrift og tale, henvendt til publikum i almindelighed eller til forsamlinger, eller i øvrigt på en for den offentlige ro og orden faretruende måde, ophidser klasser eller dele af befolkningen til had og forbitrelse eller til voldsgerninger imod andre klasser eller dele af den, straffes med fængsel.

    §4. Den som offentlig fremsætter eller udbreder opdigtede eller forvanskede kendsgerninger,for derved at gøre statens indretninger eller regeringens for anstaltninger forhadte eller for agtelige straffes med fængsel

  • 1894 - forlig mellem Venstre og moderate medlemmer af Højre.

    Venstre godkender Kbh's befæstning mod at Estrup går af som statsminister. Fortsat udnævnes godsejerregeringer.

  • Forsvarssagen splitter Venstre mellem de nationale og forsvarsvenlige (national romantikere, højskolefolk mv) CONTRA antimilitarister / realister - f.eks Viggo Hørup 'Hva skal det nytte' (-> Det Radikale Venstre i 1905)

Demokratisering efter 1894

  • 1901 - den første regering med Venstre udnævnes af Kong Chr d.9
  • Systemskiftet - parlamentarismen anerkendes (indskrives dog først i grundloven i 1953.)
  • Grundloven 1915 : valgret og valgbarhed til Landstinget ændres - så regler er de samme for begge kamre, dog var valgretten til Landstinget 35 år mod kun 25 til Folketinget. .

    Kvinderne får stemmeret.

  • Grundloven 1953 : Landstinget opløses, Parlamentarismen lovfæstes, Kvindlig arvefølge vedtages

Kvinderne 1849

Kvinderne politiske friheder blev ikke omtalt i Juni grundloven 1849 Det patriarkalske samfunds kvindesyn
  • 1850 Mathilde Fibigger (1830-1872) udgiver romanen 'Clara Raphael' i 1850 som beskriver hvordan kvinden er berøvet alle rettigheder og friheder
  • 'Clara Raphael -fejden' hvor den unge kvindelige forfatter forfølges skånselsløst i den offentlige debat
  • 1852 Natalie Zahle (1827-1913) opretter Frk. Zahles skole - til uddannelse af lærerinder
  • 1857 Loven om næringsfrihed

    ugifte kvinder over 25 år bliver myndige og dermed juridisk-økonomisk ligestillede med mænd

  • 1871 Foreningen Dansk Kvindesamfund dannes af Københavnske borgerkvinder
  • 1875 Kvinder får adgang til at tage studentereksamen og dermed søge ind på universiteterne
  • 1870' erne oprettes kvindelige fagforeninger
  • 1885 Kvindeligt Arbejderforbund stiftes
  • 1890'erne Kravet om kvindelig stemmeret fremføres
  • 1908 Kvindelig valgret til kommunalvalgene
  • 1915 Kvindelig stemmeret indføres med Grundlovsreformen 1915

Demokratiets udfordringer

Det multikulturelle samfund

  • Demokratiet baseret på ideen om ét folk (monokulturel nationalstat) som deler grundlæggende værdier , normer og ideer (Frihed, lighed og solidaritet)

  • Nutidens multikulturelle samfund er et kaotisk blanding af kulturer med forskellige værdier, normer og traditioner -> hvilke normer og værdier skal være fælles / gældende ?

Nærdemokrati

  • Demokratiet betoner individets rettigheder og indflydelse , men beslutningerne tages fjernt fra borgerne ( Folketinget eller EU)
  • -> krav om øget nærdemokrati ( lokalt i byområder, lokal områder, kommuner og institutioner m.v.)

Globalt demokrati

  • Vores udfordringer er globale ( økonomien, finanssystemet , klimakrisen, flygtningekrisen m.v.)
  • Men politikkerne har kun mulighed for at regulere lokale / nationale forhold
  • Er der mulighed for at skabe større multinationale demokratiske institutioner ( EU , FN ) <=> Fjerne borgerne fra magthaverne -

Præsentative demokrati

  • Athen : det dirkete demokrati
  • 18-1900 tallet: det repræsentative demokrati
  • 21. årh. med TV og massemediernes udbredelse er politik i stigende grad et spørgsmål om personer og deres præsentation på medierne
  • <=> fra REpræsentativt -> PRÆsentativt demokrati

Demokratiets aktuelle problemer

  • Demokratiet har ikke i sig selv løst problemer med ulighed og fattigdom
  • Forsøg på demokratisering i Mellemøsten er slået fejl
  • Demokratierne problem med stigende populisme (befolkningen mod den politiske elite )
  • Øget nationalisme vendt mod globaliseringen / det multikulturelle
  • Demokratierne har svært ved at løse problemerne uden at bryde med ideologiske principper
  • Demokratiets træghed - svært at træffe de bedste beslutninger (konsensus)
  • Ideologiske værdier (frihed , lighed m.v.) udfordres af ikke -demokratiske kulturer
  • Herunder autoritære staters økonomiske vækst ( Kina) - hvor et meriokrati (udvælgelse + valg) har givet politisk stabilitet og evne til langsigtede beslutninger / strategier

    kvalificeret lederskab (Kina) <-> "showmanship" (USA)

Figurer / noter

Kort over Hertugdømmerne

Oversigt 1830-1901

Begreber fra demokratiforløb København før 1850

København bag bymurene - før 1850